
1 / 4
2 / 4
3 / 4
4 / 4
?D












På Mads's 27års fødselsdag i 2025 holdt han et lille kombineret fødselsdags- og indflytterarrangement, hvor vi to gamle bedsteforældre blev kørt med Ole og familien fra Skuldelev til Ravnsborgtværgade. I den anledning havde vi lavet en lille portrætsamling i sort hvid til fødselaren! Den er så taget med her i en lettere udvidet udgave.
Det....?
INTRODUKTION TIL MADS
Arbejdet er påbegyndt i arkivet med sortering af Mads's billeder
herover ses kun en test-samling!
Den 25. august 1965 i den tidlige morgenstund lå en jordmoder og sov på vores briks i stuen på Døesvej 71, 2 tv. i Holstebro. Hun havde klaret to fødsler samme nat ude i byen og ventede nu på at klare den tredje også.
Fru Grethe lå i sin seng og vred sig medens jeg sad og holdt øje med begivenhederne! Et sorthåret barn var på vej... så meget vidste jeg, for af og til under veerne kom det halve af hovedet til syne hvorved Grethe søgte at samle benene for at lette på smerterne, alt medens jeg prøvede at overbevise hende om at få dem ud til siderne i stedet, så barnet kunne komme ud!
Rigtigt... råbte jordmoderen inde fra briksen medens hun begyndte at komme på højkant! Måske bævrede min stemme på en måde hvor hun blev klar over, at nu var det nok snart opover! Det var det ja, og jeg blev sendt af sted for at finde en telefon og ringe til lægen doktor Lassen nede på brotorvet. Det var så heldig, at vores nabo i lejligheden ved siden af, som de eneste i opgangen havde en telefon, og inden vi havde set os om stod Lassen ved Grethes seng og spurgte til hvordan hun havde det, alt medens han gav hende et beroligende middel som fik hende til at slappe af og smile taknemmeligt til lægen!
Ja, og så kom barnet til verden, et stort og flot barn der både hylede og sparkede! Alt var som det skulle være, og pludselig ud af den omtågede situation lød det fra jordmoderen "Det blev en dreng"... Jacob var født.
Aftenen før var både grethe og jeg som altid kommet hjem fra arbejde og havde spist og nusset før vi gik i gang med at hænge fine nye knaldrøde hessiangardiner op i stuen. Der virkede tomt og bart uden gardiner, vi var først flyttet ind 10 dage tidligere, og der havde været så meget andet at tage sig af men nu skulle det være! Vi havde ventet længe på denne lejlighed, hvor en væsentlig adgangsbillet var at vi var gift... og det havde vi nu været i godt tre måneder hvor vi så i ventetiden havde boet hos Grethes mor! Næppe mange vil nok i dag tro på denne historie, men den gang var det ikke tilladt, at et ungt par bo sammen i egen lejlighed før brylluppet var overstået, og efter denne lykkelige handling var det så til gengæld heller ikke tilladt at bo hver for sig!
Dog oplevede vi ikke den store urimelighed ved det, vor sådan var det jo bare, og vi havde da også uden besvær fundet op i høet til lidt stjålen hjemlig hygge når der var overtryk, og nu stod vi så og hængte gardiner op da Grethe mærkede at noget var ved at ske! Det var godt nok dagen før den 25. august hvor jordmoderen havde spået det lille barns ankomst! Men alligevel var vi vildt overraskede... var det virkelig nu det skulle ske? Jo, det var det, og så kender I
Mads med bedstemor Grethe med bag disken på baren Gedulgt i Aarhus 1924
...Oles ældste søn og vort tredje barnebarn!
En flot ung mand
MADS GARDE JAKOBSEN







































