1 / 16
2 / 16
3 / 16
4 / 16
5 / 16
6 / 16
7 / 16
8 / 16
9 / 16
10 / 16
11 / 16
12 / 16
13 / 16
14 / 16
15 / 16
16 / 16
?D
GENIUS LOCI
MATRIKLERNE
Et udsnit af bykort 1877 med matrikel 28a fra 1861 og nutidens Villa Sølyst!
Herskind
Galgebakken
Teglværket
Matrikel
V.Sølyst F.Andr. Opmål G.Loci BygHist ByHist.
Det første lille hus som Peder Herskind lod bygge allerførst var et klassisk familiebyhus, som de typisk blev bygget i første halvdel af 1800tallet!
Det var før "købstadsvillaerne" der kom til op til århundredskiftet, sådan som projektet til Villa Sølyst i 1891. Ja, og "parcelhuse" var endnu et helt ukendt begreb.
Herfra kunne Peder varetage sine resterende forretninger og sit engagement med teglværket efter at han og familien netop havde overstået omtalte økonomiske nedtur.
Huset havde adressen Guldbergsgade 71og kan have stået hvor som helst på adressen eller storparcellen Guldbergsgade 71! Mit gæt er der hvor Høegh Guldbergsgade 69B nu står!
Til højre vises et eksempel på den hustype der kan have stået på stedet længe, eller være bygget efter 1842 som et traditionelt landsted
Selv finder jeg det oplagt, at købet af bakken... nu Herskinds Tofte, primært var investering og spekulation med det primære formål, at skabe omtalte teglindustri, og så på sigt at sikre sig ejerskabet til et stort stykke jord, som uvægerligt ville få en hovedrolle, når en let forudselig byudvikling snart ville gribe om sig! Hvilke så faktisk også blev resultatet! Efter 30 år var tegleventyret forbi medens byudviklingen allerede i et tiår havde taget tilløb til et byggeboom der varede helt til århundredeskiftet i år 1900 og for Herskinds Vænges vedkommende sidste byggeri af det fine byhus Høegh Guldbergsgade 69B!
Fra begyndelsen var der fuld fokus på Teglværket, der straks fik navnet Teglgården med tilkørsel op ad Teglgårdsstræde som først ved ophøret af teglværket i 1877 fik navnet Teglgårdsgade, der igen blev til Sjællandsgade i 1891... året hvor projektet til det nyeste Villa Sølyst blev gemt i Aarhus Kommunes arkiver! Ja, og frakørslen fra teglværket, med hestevogne forstås, foregik så tværs gennem det stykke jord som var blevet sat af til Herskind familiens mere eller mindre private brug!
Spøjst nok blev det felt hvor man byggede det sidste hus nr. 69B også det felt, hvor man før end noget andet byggede et lille undseligt hus, antageligt som et stuehus lige over for den mere eller mindre firelængede landejendom der formodes var fulgt med i købet, og som fra starten af, i 1846 nok var blevet taget i brug som basis for hele teglværksprojektet, før end man tænkte på bolig(er) til familien. Udover at de værende staldbygninger sandsynligvis øjeblikkeligt blev taget i brug til opstaldning af dyr, som man jo i forvejen havde en del af i bagbygningerne til den store købmandsgård i Frederiksgade 79, så har der nok også været en længe, der kunne bruges i forhold til teglværket som kontor eller måske bolig for en opsynsmand og dennes familie!
I 1858, 12 år efter starten på teglværket og Herskinds Toften, fejrede familien Herskind indflytning i det nye hus og ikke et øje var tørt! Heller ikke selvom huset efter familiens normale standard var særdeles beskedent i størrelse og udstyr! Grundet nogle uheldige forretninger og et ildebrand i forbindelse med nogle ejendomme i Aalborg og Randers var Peter og familien nær gået bankerot! Man havde dog beholdt skindet på næsen og beholdt i det mindste det meste af toften og teglværket, men havde i 1955 måttet sælge slægtens hovedsæde oppe i Frederiksgade og boet midlertidig i et par lejligheder og senest et sted i klostergade hvorfra man let havde kunnet skrå over markerne og hurtigt komme op til aktiviteterne på toften!
Med familien, som i dagligdagen nu kun omfattede de to gamle, nogenlunde på plads i det lille hus fortsatte byggeaktiviteterne, nu med istandsættelse og/eller nybyggeri på "landstedet" i øvrigt således, at familien nu var rehabiliteret som velanskrevne borgere i Aarhus. Og omkring 1863 fulgte den ældste søn Julius op med opførelsen af et lignende mindre hus i den anden ende af haven! Muligvis på det byggefelt hvor nutidens Villa Sølyst befinder sig! Begge de første Herskind-huse eksisterer ikke mere! Peter Herskind og fru Anne Marie Margrethe blev boende i huset indtil hendes død i 1881.
Hvor om al ting er, så er vi nået frem til
... teglværket stod for fald og op gennem "1880erne eksploderede bybyggeriet. Studér kortene, de fortæller meget.
noget om byggerierne ud til gaderne 1880 1900
Herefter valgte han som 67årig mere at hellige sig en tilværelse som rentier og konsul... langvarige gøremål som han nu kunne passe fra sit veletablerede domicil, Villa Sølyst, beliggende på det der nu kaldtes Herskinds Toft! Som omtalt erhvervede han området i 1846! Men antageligt har han haft interesser dér længe før, nok allerede straks i forlængelse af sin indtræden i bygningskommisionen!
Lige siden 1200tallet havde man i større og mindre grad gravet ler og brændt tegl på egnede steder hele vejen rundt om Aarhus by! I første omgang med leverancer af tegl til Domkirken, og siden også til bygning af byens mange købmandsgårde... og nu til nærmest al byggeri! Byen havde fået vokseværk og indbyggertallet var således øget fra bare 3.000 individer til hele 7.000 alene i perioden 1800 til 1840! Indbyggere som der, sammen med så meget andet, skulle skaffes plads til i form af Boder og mindre Byhuse og Købstadsvillaer etc. med lejligheder til den nye arbejder- og middelklasse.
Vandringen fra land til by var godt igang, og pludselig var der, på alle fronter brug for en industriel udvikling... og dette i særdeleshed ved produktion af mursten! Og her var Peter Herskind sammen med andre med i forreste linje, og for hans vedkommende, med særligt øje for etablering af et teglværk, lige præcist på Sølystbakken, som han selv kaldte stedet før det i folkemunde blev til Herskinds Toft! Hvordan han var kommet frem til ideen vides ikke helt! Men han var allerede i trediveårsalderen en veletableret iværksætter, og så har det vel været naturligt at inkorporere teglproduktion, når det nu lige lå til højrebenet!
Om der blev til praktiske eksperimenter på bakken, eller blot en forretningside og noget netværk over temaet den gang, vides ikke. Men i 1846, midt i mandens "Guldalder" var det jo, at han købte det meste af den nordøstlige tofte med måske nogle måske forfaldne landlige bygninger, lidt á la det på side 8 viste husmandssted fra Odense bymark! Sædvanligvis omtales Peter Herskind i vore dage som en agtværdige konsul, hvad han jo også var... samt, at købet var udtryk for et ønske om at bosætte sig komfortabelt der oven for byen med havudsigt, prydhave og nye flotte bygninger... altså Landstedet Sølyst!
1802 Første udskiftning i Aarhus, Peter Herskind fødes 1804, Folketælling 1834, Johanne Marie 1836, Teglværksstræde bliver til Teglgade, Folketælling 1840, Udskiftning af Aarhus købstad 1842, intensiv byudvikling 1842-50, 1842 landsted vist på måleblad, Folketælling 1845, Herskind Grundlagde teglværk 1846 Folketælling1850, Herskind på fallittens rand 1852, Herskin's søn Frederik køber storparcel ca 1853, Toften matrikuleret 1855, Herskind flytter til Klostergade 1855, Herskind bygger Sølyst og flytter til Høegh Guldbergsgade 1858 (1881), Herskind bygger landstedet Sølyst 1860, Herskind vicekonsul 1862, Herskin's søn Julius bygger hus " En Veine" (Et Held) ca. 1863, Guldbergsgade op til Samsøgade bebygges 1872 90, Herskind forlader Sølyst 1875
Hvor om al ting er, så er vi nået frem til
noget om byggerierne ud til gaderne 1880 1900
Billedet her er fra Herskinds Have 1865 0g 1898. Den er i overensstemmelse med tidens trend en naturhave, som man dengang også kunne finde på den anden side af gaden i Vennelystparken.
NB.: Når jeg har gættet på, at det første hus på stedet blev det der blev bygget på adressen 69B skyldes det, at et byggeri på det sted hvor 69C... Jacobs, eller nu Thors hus står, med påtegningen Villa Sølyst, ville have spæret for den i sin tid anlagte frakørsel fra teglværket, og derfor næppe var blevet valgt på det tidspunkt, men omvendt så vides det ikke hvornår man har droppet denne transportrute og i så fald, hvis dette er sket før 1858 kan det første hus også være blevet anbragt her. Dog forekommer denne placering akavet i forhold til det firelængede anlæg!
Længe var jeg meget skeptisk over for rigtigheden blandt de umiddelbart tilgængelige oplysninger om Peter Herskind og hans aktiviteter, og der kan efter mit skøn godt være brug for noget mere graveraktivitet, end den jeg orker at lægge for dagen! Men så havde jeg det held at støde på et mindeskrift fra 1910 af Peter's ældste datter, præstefruen Johanne Marie Brammer. Med hendes oplysninger er jeg endnu mere af den overbevisning, at faren primært havde købt stedet af spekulative grunde, og indirekte også for at kunne opstalde dyr i de formodentlig eksisterende bygninger, som hun dog ikke omtaler!
JACOB
Det begyndte med at isen trak sig tilbage, og så kom menneskene nede ved åen! Der begyndte de at bygge en by, og så opstod der bydele med gader og stræder og herunder Herskindsvænge!
I begyndelsen... før før, var der ingenting! Ikke andet end den øde tundra som de forskellige istider efterlod sig for rundt regnet 15tusinde år siden! Men så for 1tusinde år siden var der begyndelsen til en fortificeret middelalderby som Vikingerne havde efterladt sig! Ja, og nu kunne civilisationen pludselig brede sig... og som noget af det første opfandt man et skattevæsen!
Det var jo sådan, at hvis der ikke var ulve der ville tage menneskenes får og høns, ja så var der måske andre mennesker der kunne finde på at tage hvad andre mennesker havde samlet sig af ting og sager! Ja, og sådan noget måtte jo forhindres, og så udpegede man nogle af de stærkeste menesker til at passe på de mennesker der ellers levede i byen... borgerne kaldte man dem.
Det kunne godt betyde "Dem fra Borgen".
Og "Systemet" kaldte man alt det som skulle værne borgerne! For hurtigt havde det udviklet sig sådan, at det var mange flere end dem der skulle holde røvere på afstand! Der skulle også gerne være nogen der kunne tage sig af de syge og andre der ikke kunne klare sig selv, ligesom der også var nogen der skulle lære børnene at læse, skrive og regne så menneskene hele tiden kunne blive bedre til at gøre alt det de ellers gik og lavede... bønderne, håndværkerne og omtalte vagter etc. samt skriverkarlene der skulle skrive ned om alt gik rigtigt til!
Ja, og "Systemet" var selvfølgelig ikke gratis! Alle de som arbejdede med at dyrke jorden, passe dyrene og som lavede ting og sager til eget brug måtte lave lidt eller meget mere, så de der arbejdede i systemet også kunne få noget at spise og bruge til livets opretholdelse etc.! Det var dog kun i byerne at "Systemet" virkede! Ude på landet gjalt andre regler, her var systemet en "herremand", som alle skulle arbejde for... og penge fandtes knap! Skulle man handle brugte man byttehandel som, ti høns for en gris eller sådan noget! Ja og så måtte herremanden afregne yderligere med "Kirken" og "Kongen", der var systemets øverste overhoveder!
Ville en bonde gerne sælge noget inde i byen måtte han betale told ved indgangen til byen/købstaden og ville man gerne bo i byen og tjene penge der, som for eksempel at sy et par bukser til markedet! Ja så skulle man optages i borgerskabet og godkendes som skrædder mod, så at betalte en del af indkomsten til byen... til "Systemet", der så iøvrigt sørgede for at "Kongen" også her fik sin part! Som den øverste beskytter sikrede han så, at alle "Systemets" hjælpere gjorde hvad de skulle... og det fik de løn for!
Se det var lidt om "Systemet"! Og tænk, så kunne der godt være nogen der ville snyde sig ind i byen og sælge varer uden at betale told! Den gik jo ikke, for så kunne systemet jo ikke fungere! Men så var det, at man allerede for længe siden havde bygget en mur og/eller noget højt plankeværk så folk var nødt til at gå igennem en byport for at komme ind og ud af byen, når de havde betalt!
I Aarhus var der gennem tiderne 8 porte!
Borgporten, Vesterport, Mejlgades Port, Studsgades Port, Munkeport, Mølleport, Sønderport og Brobjergs Port eller Frederiks Port!
På tegningen (3) af Aarhus by fra 1675 kan man se det nordvestlige hjørne af byen sådan som det gradvist har udviklet sig lagdelt hus på hus langs det selvgroede gadenet, der overordnet har rakt ud efter de fjerne nabobyer Horsens, Silkeborg, Viborg, Randers og Grenå! Af en eller anden grund har tegneren ikke vist hverken plankemuren og selve portene, men de definerede altså stadig byen... helt frem til 1842. Man ser især Studsgade og Munkegade hvorfra markveje forløber op ad tofter og marker til de mødes ved byens galge, hvoraf siden dannes både Guldbergsgade og Ny Munkegade... ja står der ikke også et par mennesker, der hvor Herskindsvænget senere opstod?
Der var ingen bygninger uden for bygrænsen! Dog var Vor Frue kirke og kloster, i sin tid i 800tallet blevet bygget som noget af landets ældste murstensbyggeri uden for byen, muligvis først bygget i træ! Det var jo dengang hvor også kristendommen selv var uden for i det stadig hedenske land! Først i 1200tallet lavede man om på dette og byggede Domkirken! Tilsyneladende også selvom man antageligt allerede i 948 blev omtalt som bispesæde!
Nå, kristendom eller ej, så simrede byen lige så stille der bag sine vægge, først og fremmest styret og udviklet af en lang række af...
"Det Kreative Menneske"
Lad mig bare nævne tre+* af slagsen:
Ja, den første jeg kommer i hu er cykelrytteren Palle Lykke der i 1958, i Aarhushallen, vandt sin første af 21 sejre i 6-dagesløb! Løbet fulgte jeg som 13årig fra en kaffebar "Centrum" i Struer! Kun en skam, at Palle var fynbo!
Ellers bør måske nok nævnes Biskop Peder Vognsen* (ca. 1150–1204) der omtrent samtidig, omkring år 1200, satte han gang i byggeriet af Aarhus Domkirke og stiftede Aarhus Katedralskole! Skolen er en af verdens ældste, hvor iøvrigt både min søn og hans søn har gået. Jacob dimitterede 1984 og var i en periode formand i elevrådet, og Thor gav den som taler på vegne af dimittenderne ved dimissionen 2014, hvor forresten en anden berømt Aarhusianer Niels Malmros talte for 50årsjubilarerne!
En helt anden og endnu tungere elev fra katedralskolen var Ole Rømer* (1644–1710). Han var født og opvokset som købmandssøn i Aarhus, og blev en af Danmarks største videnskabsmænd gennem tiderne! Blandt andet verdenskendt for at have opdaget "lysets tøven"!
Købmandssøn og købmand var jo også Peter Herskind (1804 1891) født i Aarhus men uddannet i København og Hamborg og siden købmand, konsul og alt muligt i Aarhus, hvor han blandt sine mange andre aktiviteter købte og udviklede de her omtalte matrikler omkring nabolaget "Herskindsvænget".
Endelig journalisten og politikeren Peter Sabroe* (1867–1913), kendt for sit store engagement for arbejderklassens børn. Gennem sine kontante skriverier i bl.a. Aarhus-avisen Demokraten kæmpede han utrætteligt for samfundets svageste. Hans indsats fik enorm betydning for dansk sociallovgivning, og da han døde stadig ung ved en togulykke kom der 40.000 mennesker til begravelsen!
1
2
3
4
5
6
På det omtrent samtidige stykke byplan af det nordlige Aarhus (billed4) er der sat fokus på Munkeport og Studsgade port. Med lidt god vilje godt kan man se, at et plankeværk er indtegnet langs baghaverne i Klostergade! Og spøjst nok har såvel Herskind som Jakobsen huseret her i gaden, måske endda på samme oprindelige matrikel! Det ville være mærkeligt men ikke umuligt! Peter Herskin boede her midt under 1800tallet og min sønnesøn Thor Bjørn Jakobsen er netop nu (marts 2026) i færd med at oprette forretningsdomicil i en ejendom der kan være bygget på samme adresse i en ejendom opført i 1913 for foreningen "Frelsens Hær".
Peters børn kunne fra baghaven løbe direkte op til Teglgården i det senere Sjællandsgade oppe på højde med det nuværende Sølystgade! Tilsvarende vil Thors børn nu kunne tage samme rute via Klosterport, Nørregade, Norsgade, Thunøgade og gennem Børnenes Jord for at smutte igennem en låge direkte ind i haven til Villa Sølyst!