1 / 16
2 / 16
3 / 16
4 / 16
5 / 16
6 / 16
7 / 16
8 / 16
9 / 16
10 / 16
11 / 16
12 / 16
13 / 16
14 / 16
15 / 16
16 / 16
?D
Denne skønne Villa Enrum fra 1876 ligner et forbillede for Villa Sølyst fra 1891
VILLA SØLYST
GENIUS LOCI
For en gammel arkitekt som jeg er det spændende, ud af det blå, at blive konfronteret med en niche inden for arkitekturen, hvor jeg ikke tidligere har haft øjnene med mig! Dette kan selvfølgelig skyldes alt muligt i min dannelse, men nok mest, at jeg som ung murerlærling måske blev lige lovlig resultatorienteret!
I hvert fald har jeg haft svært ved at give mig selv lov til bare at sidde og læse om arkitektur og andet "blødt", når nu livet først og fremmest handler om at tage sig sammen og se at få noget fra hånden! Og i det spil er der jo for mig ikke noget så vederkvægeligt som at bygge en mur! Bare en enkel ret mur, eller måske en pejs, eller hvad som helst af sten på sten..! Det giver livet mening!
Selvfølgelig giver det også mening at formulere, udvikle og tegne arkitektoniske visioner… eksempelvis med tryk på det æstetiske og på bestræbelserne om, at imødekomme menneskenes basale ønsker om “rum for det gode liv”! Jo selvfølgelig! Men problemet er eller var så bare, at sådanne stillesiddende sysler jo næsten er for behagelige til at kunne godkendes som udført i sit ansigts sved!
Ak ja, behageligt arbejde så jeg mest som varm luft og at vige uden om..! Sådan var min irrationelle bondekultur! Den blokerede ustandselig for bare ,at sætte mig ned og læse filosofi og -historie etc. for bedre således, at forstå den slags som afgørende led i netop at søge og at analysere og forstå konstruktive løsninger! Ok, jeg fik da alligevel snust lidt til sådanne især arkitektur studier, og tog også tilløb til gode personlige indsatser nu og da..! Og nu er jeg så grebet igen... efter at være konfronteret med den fine bygningstegning af Villa Sølyst vist herover! Tegningen er noteret med årstallet "1891" og viser et rigtig fint hus synes jeg, og så smiler det nærmest til mig, med sit finurlige indgangsparti og den sjove gavltrekant med både udskæringer og gesvejsninger! Noget jeg ikke selv gør så meget i! Eller!, men som i dette tilfælde behager mig... og så den planløsning! Hvor kommer den lige fra? Og har man ikke fået den ene skorsten helt fejlplaceret! Nysgerrigheden bredder sig hos mig! Og nu er jeg så blevet så gammel og sat ud af det store spil, at jeg har tid til at granske! Så bare vent!
På et gammelt matrikelkort fra 1877, udarbejdet fjorten år tidligere end omtalte bygningstegning kan man se, at nabolaget på det tidspunkt er tænkt bebygget med et par eller tre huse af samme slags. Såkaldte købstadsvillaer... en dengang ny villatype med op til to lejligheder, som ofte vandt indpas, når der viste sig passende mulighed eller behov! Her i Herskinds Vænge, som jeg kalder enklaven, måske tænkt som modvægt til de samtidig planlagte højere, byhuse med op til tre og en halv etager ude i gadeniveauet... alle fyldt med lejligheder for privat udlejning, ofte med ejeren boende på første sal. Det var tidens koncept for bosætning af byens voksende middel- og arbejderklasse.
Man kan også på nævnte matrikelkort konstatere, at der har været en gård på stedet, som ser ud til at være dømt til nedrivning..! Og det vækker undren og nysgerrighed, for jorden havde siden Arilds tid været en del af en “forte” eller "bymark", der i fortiden var udlagt til fælles dyrkning og græsning for byens større husdyr, inklusiv et forbud mod byggeri! Ifølge et målebordsblad fra 1842 vises også en gård på stedet! Hvordan kunne det alt sammen hænge sammen?
ET BYGGEPROJEKT OG ET NABOLAG
Villa Sølyst er som idé vist sammen med den gennemførte matrikulering i 1877, villaen er antagelig bygget i 1858, ligesom landstedet Sølyst og et andet vist hus nok blev bygget i 1860 og 1863. Gården er dog også vist på et kort fra 1842!!!
1842 1899
1877
1891
HERSKINDS VÆNGE
Tegningen med plan, snit og facader med notatet "1891", er hvad man kunne kalde et tidstypisk historistisk og nationalromantisk nyrenæssancehus og det kan nemt genkendes i nutidens hus på stedet, der nok hele vejen har båret navnet "Villa Sølyst".
Tegningen er i året 2025 bilag nr. 1 i Aarhus Kommunes Bygningsarkiv vedrørende Høegh Guldbergsgade 69C... nutidens adresse! Der findes ikke umiddelbart nogen bygningstegninger af byggeri på stedet fra tiderne før 1891! Men det vides dog, at der angiveligt i 1858 blev afholdt en familiær indflytterfest i et allerførste hus bygget på en storparcel beliggende på hjørnet af de par markveje der i det tidlige forløb, lige der hvor vi siden har fået Høegh Høegh Guldbergsgade og Sølystgade.
Nævnte storparcel rummede nutidens matrikler for Høegh Guldbergsgade 69B, 69C, 71 og 73 samt Sølystgade 3, 3A, 3B og 3C! Men med til historien hører, at denne parcel igen var udstykket af en endnu større storparcel, og denne omfattede nærmest halvdelen af den oprindelige Nordre Tofte, der svarer til vor tids Sjællandsgadekvarter. Det var et landskab, der den gang var domineret af et stort teglværk hvis bygninger i en periode, godt og vel, dækkede krydset hvor Sjællandsgade og Sølystgade nu krydser hinanden! Ja, og uden om var der så grus- og lergrave samt græsmarker, medens en begyndende detailmatrikulering af arealerne nær Nørregade og op langs Høegh Guldbergsgade m.m. nu midt i 1800tallet hurtigt bredte sig efterfulgt af byggeri af boder og byhuse.
Teglværket og al jorden der omkring tilhørte så vidt vides én mand og hans familie! Man kan godt sige en datidens Holck Poulsen...! Aarhus bys dengang måske mest velansete borger, nemlig købmanden, skibsredderen, teglværksejeren og konsulen m.m.m... Peter Herskind.
1855 1861
På farens vegne og med henblik på etablering af moderne teglproduktion købte familiens yngste i 1846 "Herskind Toften" matrikel 28a og muligvis alle numrene 28! Som det kan ses på kortene fra 1855 og 1861 var byen samtidig på vej op ad bakken! Straks har Herskind iøvrigt skilt et stykke jord fra til sig selv, matrikel 28i.
Det var Peter Herskind og familie der fejrede deres første nye hus "Villa Sølyst" på Herskindtoften i 1858! Huset er af undertegnede blevet indsat på matrikelkortet fra 1861. Landstedet "Sølystgård" skulle ellers, ifølge gængs oplysning have været opført i 1860! Men altså uden endnu at være kommet med på gældende matrikelkort, hvad der jo heller ikke er- eller var regler for at gøre! Først i 1877 kunne gården, som tidligere vist, ses på et matrikelkort hvor matriklen 28i er delt op i nye mindre matrikler! Det er på side 3 hvor der også også vises et statsligt målebordsblad gældende 1842-1899, og med angivelse af en firelænget gård inden for samme rammer!
Dette er mærkværdigt! For selvom det kunne forekomme, at der blev skrevet noget nyt ind på den slags kort i løbet af dets tidsperiode, så får man en mistanke om, at gården faktisk er ældre end først antaget! Altså måske fra før den store udskiftning af jordene omkring Aarhus, som skete i græsnings- og dyrkningsfællesskabets navn, hvor forbud mod opførelse af permanente bygninger på tofter og bymarker var reglen... helt som i alle andre købstæder! Ja og den egentlige udskiftning foregik i Aarhus i årene 1841/42.
Enhver kan søge på Google og AI efter Peder Herskind, hvad jeg da også har gjort, og det kunne blive en lang historie at fortælle her! Mit ærinde er dog mere begrænset idet jeg fortrinsvist har været interesseret i at søge "ånden" i huset! Enhver der kender mig vil vide, at jeg ikke tror på ånder, for det gør jeg ikke! Men jeg tror på, at historie og fortælinger kan inspirere til højnelse af liv, når der ellers er grobund for det! Og det ser jeg, at der er lige nu i nytåret 2025/2026!
Jacob og hustru Katja, der har boet i huset i over tredive år har netop givet huset videre til deres søn Thor Bjørn Jakobsen. Thor og hans gravide kæreste Matilde er således flyttet ind sammen med deres toårige søn Sal, helt sikkert opladet med både drømme og håb! Ja og medens Forældrene nu har boet i huset på må og få, sådan som virkeligheden nu engang styrer tingene, og har været dygtige og heldige til at få skabt en forrygende tilværelse for sig selv og deres børn Margueritte og Thor, samt tilløbende familie og venner... som har elsket stedets blanding af spejderlejr og kunstnerisk installation, så står det nye unge par jo altså nu med stafetten/huset klar til at realisere stedets nye epoke!
Thor er en iværksætter som sin far, de er begge dataloger, men er jo også rundet af gode håndværkstraditioner hvorfor dette, at skille et hus ad og samle det igen, i høj grad tænder deres interesse, og nu altså nok også Thors allerede kendte gode smag for visionær og skøn bosætning! Nu bistået og styret af Matilde, der er kunsthistoriker og praktiserende kurator! Det skal nok blive godt, og uden nogen bagtanke iøvrigt vil jeg så gerne bibringe dem kendskab til de historiske facts jeg har kunnet støve op om deres nye sted.
Allerførst var der ingen ting, ikke udover en fantastisk udsigt ned over byen og langt ud over bugten til Samsø hvor familien iøvrigt også er ved at slå rod! Der har da sikkert vandret stenalderfolk forbi på bakken i ny og næ, det vides ikke præcist, men vi ved dog, at da man i 1500tallet flyttede byens galge ud fra Storetorv til en nyfunden galgebakke, et sted midt i nutidens Universitetspark, omtrent en kilometer fra hver af byportene Vesterport, Munkeport og Nørreport. Ja og selvfølgelig blev der hurtig trådt en sti fra hver af portene op til den nye "herlighed"! Disse trampestier er så, gennem tiderne, blevet til gaderne Langelandsgade, Ny Munkegade og Høegh Guldbergsgade... og disse tre ruter er så igen også hvad der har formet og indrammet byens nordre tofter.
I godt en tre hundrede år har tofter og bymark som nævnt tjent, som fælles græsningsareal for byens mange dyr... køer, stude og heste, samt som dyrkningsareal til produktion af foder og grøntsager for i sidste ende, at blive invaderet af grus- og lergrave til udvinding af byggematerialer. Herunder også teglsten til Vor Frue Kirke og Aarhus Domkirke! Det var jo sådanne byggeaktiviteter der lokkede en mand som Peter Herskind til! For Peter var jo en ægte iværksætter med mange meritter bag sig, og han kunne se muligheder!
I mindre målestok indledte han tidligt, måske allerede i 1830ernes begyndelse, sit engement med udvikling af mere effektiv teglproduktion... og han var ikke bare en drømmer! I 1832 blev han valgt ind i byens Bygningskommission!
Villa Sølyst
Her ses Aarhus i forhold til- og omkring udskiftningen i 1842!
Til venstre har vi den gamle fortificerede by fra 1796 lagt ind på landskabet af tofter og bymark fra 1823! Man ser via røde prikker Erskind-familiens bevægelse fra Frederiksgade nær Frederiks Port via mindre boliger i såvel Frederiksgade og Klostergade til den senere Villa Sølyst mod øst oppe på de Nordre Tofter.
Til højre ses et større udsnit af omtalte målebordsblad fra 1842 til 1899. Bemærk den firelængede gård beliggende ganske tæt på den senere opførelse af Villa Sølyst... her markeret med en rød prik! På målebordsbladet ses iøvrigt hvordan byudviklingen og industrialiseringen straks har grebet om sig!
I 1846 erhvervede Herskind familien "Herskindtoften", afmærket på kortet med rød baggrund, nok identisk med den samlede omtalte teglværksgrund, hvor storparcellen med Villa Sølyst etc. først blev udskilt
Se nederst side 4 herover!
1796 - 1823
1842 - 1899
FAMILIER MED IDEER OG FREMDRIFT
På kortet herunder kan man se storAarhus, som byen og dens jorde så ud i 1823 med kant, ofte i form af dige eller hegn langs de tilgrænsende nabosogne !
Nordre Tofter
Er det ikke fantastisk! Hvo som leder... skal finde! For her til venstre er fundet og klippet et udsnit af et maleri fra 1747, hvor maleren Hans Heinrich Eegberg har fanget Aarhus' karakteristiske skyline med Randersvej og Guldbergsgade sammen med Ny Munkegade i forgrunden, hvor de danner ramme omkring den østre nordre tofte mellem den nu gamle galge højt hævet på de militære eksercerarealer! Ja, og til højre ser vi så et manipuleret klip fra et maleri fra 1860 af maleren Hans Frederik Meyer Visby, hvor han gengiver Borgervæbningen på vej tilbage fra eksercits på Galgebakken. Huset til højre er et Krudthus, der grundet eksplosionsfare var anbragt et godt stykke uden for bymuren.
Peter Herskind forblev i byens Bygningskommission fra 1832 og frem til 1871! En periode hvori han også var med i byens Havnekommision 1836-60 og Indkvarterings- kommission (soldater) ca. 1842-71, samt Komiteen til at anvise regninger 1847. For ikke at forglemme, at han i perioden 1842-1847 også sad i Byrådet eller Borgerrepræsentationen som det hed dengang, og hvor han var viceformand fra 1843 til 1846!
Ja, på den baggrund er det måske lidt nemmere, at forstå hvordan det sandsynligvis er lykkedes manden at bygge et landsted på det han kaldte Sølystbakken, længe før den slags reelt blev tilladt i 1842! Husk at der allerede i 1820erne var megen debat om udflytningen af byens gårde! Ja, og ude i sognene som eksempelvis Vejlby ved Risskov var det sket helt tilbage i 1782! Med sin initiativrigdom og den håndfuld af tillidshverv han ustandselig påtog sig, kan det have været en smal sag for Herskind, at etablere et "pilotprojekt" med nogle stalde til aflastning- og nok også snart til direkte erstatning for de besværligt beliggende stalde Peter selv rådede over i sin købmandsgård på toppen af det tidligere Brobjerg, der siden 1824 hed Frederiksgade 79.
Sølystgård har, i en situation uden officiel tilladelse, næppe været tiltænkt som bolig! Toften var jo et offentlig areal, men med sin jævnlige gang på toften i forbindelse med egen teglproduktion kan der nemt være opstået en form for ejerskabsfølelse! Ja og man har da nok også noteret sig den skønne havudsigt!
Herskind
Galgebakken
Teglværket
Matrikel
SØLYST, AARHUS BY OG KANTEN TIL NABOSOGNENE OG TIDERNE
I relation til et tidligt byggeri af Sølystgård var der dog ikke et eneste hus eller så meget som et skur at se ude på hverken tofter eller bymark, og det er da heller ikke lykkedes at finde nogen tegn herpå, her eller andre steder! Det vil sige, at det er så alligevel sket... i Odense! Der var det heller ikke tilladt at bygge på tofterne, men alligevel kan man, på et maleri fra 1805 af landskabsmaleren Søren Læssøe Lange, se en undtagelse med noget der kunne ligne et klassisk husmandssted midt på bymarken! Der er sikkert en fortælling bag! Måske har huset med beboere bidraget med nogle opsyns- og servicefunktioner, ja! Ja, og noget tilsvarende kan vel være hændt på Herskinds Bakke! Eksempelvis ville det da nok kunne have været rart for malkepiger, hyrder og rejsende at kunne gå i ly!
Bybilledet af Aarhus med domkirke og plankeværk er set set fra en sydlig tofte.
Bemærk, at Villa Sølyst er mærket af med en rød prik på alle kortene! Ja, og se så ellers hvordan byen har forandret sig... ikke mindst havnen!
På næste blad går vi tættere på Peter Herskinds matrikulære aftryk, nu med tilføjelse af røde mærker for Jacob jakobsens bevægelse rundt i kvarteret, først som dreng i Sølystgade, ung i Villa Sølyst og nu i HGG 119!
1986! Nu er der ingen borgere tilbage der kan huske den gang hvor snesevis af køer blev drevet gennem byens gade ofte to gange hver dag
1846 1973 20??
1861 1870 1877 1877 2025
Det var i 1846 at Peter Herskin med den yngste søn Frederik som stråmand købte den store teglværksgrund. Antageligt er Sølystgård og et par småhuse straks opført efter udskiftningen i 1842 eller nok nærmere i 1822 da udskiftning først var på tale! Måske á la Odense! Ellers dominerer ler- og grusgrave i området! Forud for teglværket har der uden tvivl været fremstillet tegl plukvist overalt på bakken, og så har Peter, dér i 1800tallet, set potentialet i at etablere teglproduktion i storskala. Det har sikkert givet området en karakter af klondike, for man ser jo, med de skraverede områder, hvordan byudviklingen også trængte sig på!
Når man går tættere på i matrikelkollagen fra 1870erne ser man også hvordan Herskind selv deltager i disse muligheder! Først med dannelsen eller udmatrik- uleringen af begyndelsen til enklaven "Herskin Vænget", og nok i samme åndedrag også opførelsen af en første Villa Sølyst i 1858, direkte som nabo til teglværket på den ene side, og klods op mod Guldbergsgade til den anden side. Gården, var nok straks efter købet i 1846 taget i brug som stald for større dyr, der jo fint kunne gå og græsse her rundt i det kaotiske landskab, hvor byen nu også kom byen buldrende fra alle sider!
HERSKINDS VÆNGE OG VILLA SØLYST
Midt i "krigen" mellem udvindingen af byggematerialer og anmasende byudvikling opstod Herskinds Vænge og Villa Sølyst
1847
1860
Aarhus 1823
Odense 1805
Aarhus 1823
Aarhus Nord 1846
Aarhus Nord 2008
Herskinds Vænge 2020
Villa Sølyst 2020
1870 2020
Noget af det mest permanente blandt Peter Herskind's business, ud over købmandsskab, var brænderi! Brændevinen blev brændt i Aarhus, Aalborg og Randers og det gik godt længe, men så i 1840erne gik fabrikationen i Aalborg op i røg, og den i Randers gav et stort underskud, hvilket alt i alt førte til en længere deroute, med et salg af slægtens hovedsæde i Frederiksgade 79 med mere måtte til følge, og hvor primært nogle jordopkøb og tilhørende mindre teglproduktion midt i det, der senere skulle blive til Aarhus by's "Øgadekvarter" var hvad der var tilbage af emperiet da alt i ca. 1855 var betalt!
Muligvis var det i sammenhæng med et nytilkommen medlemskab af byens Bygningskommision i 1832, der banede vejen for den unge Herskind's engagementet i teglværksdrift! Dette tillidshverv var jo da, i det mindste, en udmærket platform for iværksætteri og drift inden for byggebrancen... som han, på denne baggrund, da også holdt gang i helt frem til årene omkring 1875, hvor nedlæggelsen af det, i perioden, skabte teglværk på Teglgårdstoften, i folke- munde også kaldet Herskindtoften, blev en realitet efter nær 30 år med fuld damp på ovnene! Dog foregik det under en vis nedtrapning, først ved en bortforpagtning i det sidste 10år og efter en afsked med bygningskommisionen og andre hverv op til året 1871 og deromkring!
Siden, og måske også før, vikingetiden og op gennem middelalderen til det første årtusindeskifte, havde der dannet sig en række tofter omkring Aarhus by. Den nu fortificerede by, med omkring 1.000 indbyggere, steg og steg herfra til et befolkningstal på 4.000 personer ved nytåret 1800... og igen til 10.000 ved år 1850, da bymure og plankevægge samt porte om byen endelig blev nedtaget, som følge af de samtidige ophævelser af de gamle købstadsprivilegier, der i disse år blev vedtaget! Ja, og det var for alvor noget der sparkede røv til den altid påtrængende-, og nu mere liberale udviklingsproces! Man havde næppe fantasi til at forestille sig resultatet den gang, men allerede ved det næste århundredskifte passere man et indbyggertal på 50.000... for ikke at tale om de 300.000 som vi nu har passeret omkring år 2000, og hvor 5.000 personer fortsætter med at komme til... årligt!
Nå tilbage til 1800tallets første halvdel, med de omgivende tofter nærmest den bebyggede by kom man så ud til bymarkerne som strakte sig et godt stykke længere ud, til de mødte nabosognenes udmarker! Såvel tofter som bymarker tilhørte byen og dets borgere samt kirken som offentlig og privat ejendom til fælles bedste... efter rimeligt uoverskuelige og skiftende regler! Dette er på spændende vis beskrevet i en fantastisk bog - "På Borgernes Mark" - udgivet af Den Gamle By i Aarhus 2015 ved medarbejderen og forfatteren Trine Locht Elkjær! Bogen handler overordnet om købstadslandbruget i Aarhus og Danmark samt dets afvikling.
Karakteristisk for såvel tofter som bymarker var, at de var friholdt for bebyggelse, ja bebyggelse var faktisk forbudt, og dette altsammen især grundet indviklede men også vigtige fællesskabsregler, der jo oprindeligt havde været forudsætning for overlevelse, men som nu var blevet en hæmsko for den videre udvikling.
Den fortificerede by havde måske i sin oprindelse formålet, at holde ulve og røvere på afstand! Men nok langt vigtigere blev den også forudsætningen for tidernes skattesystem... men lad nu dette ligge!
Helt lavpraktisk havde sådanne bysamfund også nogle fundamentale behov for selvforsyning af fødevarer, grøntsager, mælk kød, transport og anden logistik! Ja, og det var her, at tofter og marker så spillede en rolle som græsnings- og dyrkningsarealer... noget skematisk opdelt, således at ydermarkerne dækkede behovene for græsning og dyrkning af foder til de store dyr som køer, stude og heste, der almindelig vis var opstaldet om natten bag byens porte. Alt medens det samme i princippet gjalt tofterne, der så mere var målrette de mindre dyr som får, geder og kaniner, samt fjerkræ som gæs, ænder, høns og duer etc. hvortil naturligvis kom en omfattende grøntsagsdyrkning! Ude på markerne var det muligt at lade livet passe sig selv og ellers at benytte sig af hyrder og hvem ved, medens det på tofterne var mere overkommeligt at passe og holde opsyn med dyr og afgrøder på tættere hold fra hjemmene.
Det var så også på tofterne man gav plads til udgravning af grus og ler beregnet for byggeri etc.! Fra tidernes morgen har der således været foretaget omfattende teglbrænding på tofterne omkring Aarhus... først i form af simple miler og grubeovne, men nu inde i 1800tallet trængte den industrielle tidsalder sig på over alt, forårsaget af en altid stigende efterspørgsel på produkter, der blot en generation tidligere, som en selvfølge var blevet fremstillet som en del af den samlede husholdning på enhver velfungerende gård, såvel i byerne som på landet, ja! Det var lige der, en mand som Peter Herskind kom ind i billedet. Han havde udsyn og kunne organisere og for ham lå teglværker lige til højrebenet! Ja, og så var kimen til Villa Sølyst og Herskinds Vænge lagt!
Hvordan det gik for sig kan i princippet være en uendelig historie, og hel sikkert udover hvad jeg overkommer! Men sparsomt har jeg dog her forsøgt at beskrive en situation med masser af grobund for...
"Genius Loci"
...med Villa Sølyst og dets nærmeste omgivelser i centrum.
Tjae, jeg er vild med det udtryk, som jo handler om at finde et steds særlige ånd og dets immaterielle værdier!
Men husk nu at alt jo er relativt... og uden sammenhæng! Første gang jeg stødte på begrebet var det illustreret af et sort hvidt grafisk kort over byen Rom og med fokus på byens offentlige rum! Det er bare så stort!
Tænk på det søde liv/dolce vita og Anita Ekberg ved Trevifontænen 1960!
V.Sølyst F.Andr. Opmål G.Loci BygHist ByHist.
Udflytningen, og herunder ophævelsen af den i stort omfang fælles landbrugsdrift i både landsbyerne og i købstæderne har været meget træg i købstæderne, hvor man ude i sognene har været op til 60 år hurtigere til, at få ryddet op i de forældede produktionsmetoder og -strukturer!
For eksempel på steder som, vist på foregående side, ude i Vejlby ved Risskov!
Her har man valgt at bevare den oprindelige samlede landsbystruktur, hvor man fra start har brilleret med en klassisk stjernestruktur der gjorde det muligt fortsat at bo samlet! På kortet fra ca. 1842/46 er det dog tydeligt at flere gårde alligevel er rykket ud på marken!
Aarhus Nord ca. 1986
JACOB
Huset hed Villa Enrum og blev opført i 1876 for en tidligere proprietær og teglværksejer i Sølund nær Silkeborg, han hed Julius Herskind!
I sidste øjeblik er huset blevet skubbet ind her som første led i fortællingerne om den arkitektoniske fødekæde, der siden udviklede sig langs Høegh Guldbergsgade og rundt i kvarteret, hvor stilarten måske toppede med projektet til Villa Sølyst!
Tilbage efter fundet af tegningerne til det nænsomme byggeprojekt for Villa Sølyst, havde jeg ellers en fornemmelsen af at stå med en "dåbsattest" for den for mig ikke særlig kendte stilart, født i Aarhus 1891! Årstallet var skrevet i hånden oppe i det højre hjørne på projekttegningen, vist på næste side!
Fantastisk tænkte jeg, her var noget der kunne være værd at lære at kende!
Huset blev bygget ad flere omgange og det tilhører jo nu, langt over 100 år senere, min søns familie! Det var jo derfor jeg gik ind på kommunens bygningsarkiv for lige at snuse lidt til historien.
Bemærk at husets historie eller tilblivelse vises på Bygningshistorien.
FØR VILLA SØLYST
På nettet at have jeg i forvejen konstateret, at bebyggelsen på stikvejen var sat igang på initiativ af en Aarhusiansk købmand og iværksætter i ca. 1860... Peter Herskind hed han! Og jo, tingene hænger sammen, han er faren til den gode Julius nede i nummer 49!
Ja, og så døbte jeg selvbestaltet stedet og gav det navnet
"Herskinds Vænge"
...og det var slet ikke så tosset endda, den siden forløbne lokalhistorie taget i betragtning! Det har nemlig vist sig, at manden har været
"Kongen af Teglbakken"
...som han købte engang i 1840erne, hvorefter han straks var startet med at etablere et teglværk, midt på bakken lige der hvor Sjællandsgade og Sølystgade siden kom til at krydse hinanden.
Fortællingen om Peter Herskind handler nærmest om hele bydelen og den kommer jeg ind på i flere tilfælde og i forskellige vinkler på andre sider. Her vil jeg indledningsvist blot fokusere på vænget og dets umiddelbare tilblivelse!
Der findes nemlig mange oplysninger på nettet om den store iværksætters gøren og laden på Teglværkstoften eller Herskindstoften som den nu også kaldtes.
Udover fødselsdage og andre reale oplysninger virker mange oplysninger imidlertid ikke alle lige koordinerede, så nogen steder fornemmer man i nogen grad at fægte i blinde! Og så er der jo også alt det der ikke bliver fortalt!
Eksempelvist omtales det igen og igen, at Peter Herskind i 1860 fik opført et, som jeg læser det, rimelig mondænt landsted hvor han kunne agere som konsul og andre adstadige gøremål, alt medens han kunne rygecigarer og nyde udsigten over Aarhusbugten hvor også flere af hans skibe sejlede rundt! Alt medens han sukkede og over "sjøen" og kaldte sit hus for Villa Sølyst!
Den holder ikke siger jeg så, for andre steder kan man se, at en sådan gård blev revet ned på på samme sted i 1877. Man byggede simpelt hen ikke en seriøs ejendom for at rive den ned igen efter 17 år! Man kan så samtidig se på et gammelt kort fra 1842, at der dengang rent faktisk stod en firelænget ejendom på stedet allerede dengang, og hvem siger at det ikke havde stået der i mange år tilbage! Hvem byggede den, og hvornår og hvordan kunne det gå til? Det forholdt sig jo også sådan at der indtil udskiftningen i Aarhus i 1842 havde været forbudt at opføre faste bygninger på byens tofter og markjorde uden for byens porte!
Alt dette finder jeg nok aldrig ud af, men jeg har da udviklet et par teorier som jeg strøer om mig på siderne her omkring! Min påstand er, at gården "landstedet" var der længe før 1840erne, og ifølge en datter Hanne Marie Brammer skulle der være blevet holdt indflytterfest i et mindre hus for familien Herskind i 1858. Der boede de to gamle så til fruen Anne Maries død i 1881. I den periode byggede ældste søn Julius et andet mindre hus! Ja, og til sidst dør den gamle Peter i København i 1891, samme år hvorfra vi i øvrigt har den fine tegning!
Se evt. også fortællingerne:
Villa Sølyst er en gammel åndfuld og fysisk spændende købstadsvilla opført i slutningen af 1800tallet i et lille tæt naboskab mellem en håndfuld andre byhuse bygget ved eller omkring den lille stikvej til Høegh Guldbergsgade nummer 69 stødende op til nogle af Sølystgades baghaver!
Faktisk var jeg netop på vej til at færdiggøre en fortælling om dette sted, da jeg uventet stødte på et mig ubekendt, men også et muligt forbillede for lige præcis denne villa! Og det var Villa Enrum.
Det vil sige et hus lidt længere nede ad gaden med nummeret 49... nedrevet omkring 1998 og oprindelig bygget i 1876 i spændende historistisk stil med stænk af renæssance, som vist på forsidebilledet herover.
Bykort fra ca. 1963 med Høegh Guldbergsgade nummer 69 blå og 49 rød.
Snit, plan og foto af Villa Enrum. Nedrevet ca. 1996