1 / 15

2 / 15

3 / 15

4 / 15

5 / 15

6 / 15

7 / 15

8 / 15

9 / 15

10 / 15

11 / 15

12 / 15

13 / 15

14 / 15

15 / 15

GALGESTIEN, SØLYSTGÅRDEN OG TEGLGÅRDEN

Fra Nørreport ved den yderste ende af Nørregade og op ad Galgebakken udviklede denne sti sig ad åre fra trampesti og markvej til først Guldbergsgade i 1872, og siden i 1902 til Høeg-Guldbergsgade. Dette havde sin baggrund i at en tidligere statsminister og stiftsamtmand Ove Høeg-Guldberg og/eller især hans søn, oberst Julius Høegh Guldberg havde fattet interesse for lokalområdet og ikke mindst afsnittet med bækken og søerne, som han lod beplante med træer kaldet Guldbergs Have, hvor andre efterfølgende omkring 1830 skabte forlystelsesparken Vennelyst, længe før- og mindst 40 år tidligere end den egentlige byudvikling kom til at ske der omkring! Det vil dog sige, at hele områdets tidligere status som byens overdrev nu også længst var forbi, og var overgået til en før-industriel udvikling, primært i form af først små enmands- og senere større teglværker nærmest hele vejen rundt om Aarhus, og således også midt på stedet for ø-gaden over dem alle "Sjællandsgade", der i sin tid først hed Teglgårdsstræde og så fra 1877 Teglgårdsgade, for endelig i 1891at få navnet Sjællandsgade. Med "Galgestien" der opstod tilbage forud for Guldbergsgade og parken, grundet folk der fra den nordlige ende af byen, så ruten som en genvej op til den "nye" seværdighed! Ja og med den har vi også lige fået defineret begyndelsen til den bydel vi i dag kender som Øgadekvarteret! Som angivet også på de viste kort var byens galge en flerehundredårig "institution" i det aarhusianske byliv, omend der forhåbentlig ikke var alt for "livligt" omkring stederne i århusianernes hverdagsliv. Vi ser de to placeringer, først på Storetorvet fra 1300tallet og så på bakken 200 år senere og frem til midt i 1800tallet, afmærket med gult... samt den senere placering for Villa Sølyst med rødt, nok opført omkring år 1900 eller?

I 1675 kan vi ganske rigtigt på et kort for Arhus konstatere, at villaen ligger langt uden for byen, medens vi på kortet fra 1842 kan se, at der nu eksisterede en gård klods op af hvor hvor Villa Sølyst senere blev bygget! Kan de have været der samtidig eller..? Det er ikke helt ligetil at gennemskue! Men omkring 1860 skete der noget vi ved! Dels skulle både gården og i det mindste en eventuel forgænger til Villa Sølyst have være blevet bygget der, men ved tilstedeværelsen på kortet fra 1842 må det mindste gården have været der længe før! Måske har gården været en del af en uformel tofte efter den generelle udskiftning i slutningen af 1700tallet, og dog... jorden om Aarhus tilhørte jo fortrinsvist Kirken! Det vides ikke, men sikkert er det, at stedet blev købt af en købmand og konsul Peter Herskind, der tidligere havde drevet købmandsgårde i Frederiksgade og Klostergade, og han kaldte stedet Sølystgård.

Den noget atypiske... yderlige beliggenhed, i forhold til byen, kan måske forklares med, at han nu mere arbejdede som investor etc! Som sådan havde Herskind nemlig også noget igang omkring teglproduktion, og hans nye nabo lige vest for Sølystgård var jo, netop, et kæmpestort teglværk ,som fyldte det halve af det endnu ukendte ø-gadekvarter. Værket kaldtes Teglgården og dets forgængere på stedet er omtalt helt tilbage i 1200tallet som leverandør af teglsten til blandt andet Aarhus Domkirke. Ja, og nu kun 10 år senere i 1871ser teglværksarealerne ud til at være indgået i udstykninger til den hastigt udbredte byudvikling!

Fedest var det nok når vi tog på rigtige vildmarksture til eksempelvis Sønderskov strand ved Hyllested på Djursland, eller vandrehjem og strand i Marstal på Ærø!

zoo

Denne skønne første vision for Villa Sølyst er fra 1891

Projekter og Virkelighed

VILLA SØLYSTS HISORIE

Hov, jeg var lige ved at glemme det, men midt i det hele er jeg lige stødt på, at der ikke kun blev udvundet meget ler til teglbrænding i nabolaget, det kan man næsten fornemme når man ved det! Men ikke nok med det, og helt nyt for mig... så hed Sjællandsgade oprindeligt og frem til 1879 Teglværksgade, ja og før dette igen, helt tilbage måske da Graven var det yderste af Aarhus by løb en sti op ad bakken mod nord ved navn Teglværksstræde!

Det er et meget spændende krydsfelt for gældende stilarter som Villa Sølyst repræsenterer! Umiddelbart ser jeg jo et noget forvokset murermesterhus! Denne hustype er dog overvejende bygget op i form af en firedeling, men kan også forekomme med en seksdeling sådan som Villa Sølyst er bygget op.

Hovedprincippet ved murermestervillaerne, som havde sin storhedstid i 1910- og 1920erne er den krydsformede planløsning, hvor en noget nær kvadratisk grundplan er delt op i fire dele adskildt af to tværgående mure, der krydser hinanden i midten omkring en skorsten, hvorved de sammen med de ligeledes murede ydermure danner en meget stærk og stabil konstruktion. Den kan bære næsten uendeligt når blot man respekterer tyngdeloven, og så er den ekstrem modstandsdygtig over for vind og vejr. med den centralt placerede skorsten tilbød den endvidere et fleksibelt varmesystem i forhold til såvel opvarmning som ved tøjvask og madlavning. Almindeligvis var der en kælder, originalt var her så indbygget en gruekedel til kogning af vasketøj medens der i stueetagen typisk ville være en kakkel- eller støbejernsovn i dagligstuen, medens der i køkkenet ville kunne findes et støbejernskomfur! Der kunne forekomme en supplerende ovn i et rum mere, men almindeligvis fordelte man varmen fra de opvarmede rum ved hjælp af riste og eller spjælde. Murermesterhusene var født med et loftrum og ofte var de indrettet med et repos, værelse og et par uopvarmede kamre, men det kunne også ofte stå råt som et depotrum og eventuelt med et værelse i den ene gavl.

Sådan et hus kan man godt skære ud af Villa Sølyst, men reelt er den tilsyneladende hel fra start bygget med seks rum omkring to skorstene, for ellers at svare fint til murermesterhuset. Det vil sige at det ligger lige en vægtklasse eller to over det almindelige murermesterhus!

Som nævnt et sted er det af mig udnævnte mest statelige hus inden for Høegh Guldbergs Smøgen hus nr. 69, kaldet Villa Højbo. Huset er bygget i 1884, i en for mig at se enkel nyklassicistisk stil midt i en tid domineret af historicismens mere pompøse karakter! De to gavlvinduer kunne godt have en snert heraf, men herudover har jeg ikke sat mig nærmere ind i husets tilhørsforhold, kun forestiller jeg mig, at det godt kunne have været et forbillede for det mere historicistisk orienterede hus projekteret i 1891 til opførelse som Villa Sølyst!

VILLA SØLYST FRA 1891 OG 1917

VILLA SØLYST

Den "Villa Sølyst" som vi kender i dag, som omtalt i den indledende beskrivelse om stedet, er noget uklart bygget og ombygget i flere omgange, indledende med et projekt indsendt til Aarhus kommune i 1891. Byggegrunden var en del af en gård ved navn "Sølyst" der lå, eller havde været, der i landskabet uden for Aarhus tæt på en sti, en såkaldt trampesti, der sandsynligvis var opstået i 1500tallet da byen flyttede sin galge fra Storetorv op og ud til en ny galgebakke nord for byen ca. der hvor Ny Munkegade og Høegh Guldbergsgade slutter nu. Egentlig var den officielle rute derop en lignende sti trampet længe før Ny Munkegade medens stien tilbage forud for Høegh Guldbergsgade antagelig er opstået forudsaget af folk der fra byens nørreport så en genvej fra denne ende af byen og op til den "nye" seværdighed! Ja og så har vi også lige fået defineret den ældste del af det vi i dag kender som Øgadekvarteret!

Gården Sølyst var antageligt bygget som et landsted i 1860

efter 1917! Der fremgår ellers, at der nok er bygget et hus på stedet allerede tilbage i 1870... nær, eller oven i en gård som en konsul Herskind skulle have bygge omkring 1860! Ja hvorfor ikke, men det lyder da lidt rodet, og under alle omstændigheder udokumenteret. Dér er vi så på mere sikker grund i forhold til den påbegyndte bebyggelse langs markvejen som senere skulle blive til Høeg Guldbegsgade. Den tog netop fart i 1870.

I det århusianske bygningsarkiv er det første tegn på byggeri på nr. 69C et projektforslag til en lille villa i hvad man vel kan kalde i "historicerende" stil, eksempelvist som nr. 69, Villa Højbo henne på hjørnet af det jeg kalder Guldbergsmøgen og Høegh Guldbergsgade. Det hus vil jeg uden tvivl betegne som historistisk, omend nogen nok vil kalde det nyklassicistisk! Det skulle være bygget i 1884, men stilarten som idé kan jo sagtens have huseret inde i bunden af smøgen allerede i 1870 såe!

Det er Villa Sølyst fra 1891 der er gengivet på forsiden herover, og det har da voldt lidt hovedbrud at artsbestemme det fuldstændig! Der er jo nogle blandede signaler af romantik og gotik, med spir og ornamenter, der fint placerer det i slutningen af 1800tallet... og det med grønt fint indrammede indgangsparti oser da også noget af almuestil! Med den skarpe, men dog brudte, symmetri bekender huset sig direkte til periodens villaarkitektur, der også understreges af den trekantede gavl midtfor, inklusive dets snitværk og udskårne trædetaljer samt dekorative vinduesindfatninger, der altsammen gives et løft i proportionerne med den klassisk høje sokkel.

Det er tvivlsomt om det lille fine projekt nogensinde blev realiseret, men derfor kan der jo sagtens have været bygget et mindre landhus eller lignende i 1870, måske som anneks til gården Sølyst. Det vil dog i givet fald, have været bygget mellem 20 og 50 år før man er kommet til det hus der nu står på stedet... og forløbet kan man kun gætte på! Et bud er, at man har man påbegyndt et byggeri i eller efter 1893 hvorfra der foreligger et revideret og mere skrabet projekt. Ja, og i 1917 fremkom der endelig igen et projekt til byggeri på stedet, som heller aldrig er realiseret som tænkt! Summa summarum er det nuværende hus et udpluk af de skiftende planer, således at forstå

På det tidspunkt havde der længe været godt gang i byggeriet på Høegh Guldbergs Gade, og gården Sølyst var længst opslugt eller indgået i det nye, så turen var nu kommet til nr. 69C, der muligvis allerede var bebygget med et landligt hus fra før 1891, som det nu var mere end rentabelt at udskifte med en mere urban model! Således var det sket med de hidtidigt tomme nabogrunde Nr. 71 og 73 på hjørnet mellem smøgen og Sølystgade der var bygget i 1882 og 1881, ligesom Nr. 69, 69A og 69B var opført i 1884, 1886 og 1900.

Tiden var moden til projektet i 1917! Det gjorde op med det tidligere 26år gamle romantiske villaforslag og bød på en mere urban og funktionel stil i lighed med hvad der ellers nu var bygget, men dog også som en opfølgning på villa-arkitekturen som den var anvendt i den omtalte historicistiske to-families villaen Højbo ved indkørslen til Guldbergsmøgen i nr. 69. Det nye forslag er præget af symmetri og giver oplevelse af ro gennem brug af klassiske ellementer med lodrette og vandrette linjer afbrudt af en præsentabel karnap.

GALGEBAKKEN

Den "Villa Sølyst" vi kender i dag, som omtalt i den indledende tekst om Jacobs Villa Sølyst, er bygget og ombygget eller tilbygget over flere omgange! Det fremgår ikke ganske klart hvornår tingene er sket, men af tegninger fundet på Aarhus Bygningsinspektorat kan det konstateres, at et projekt med anmodning om byggetilladelse i første omgang er indsendt i 1891. Byggegrunden var eller havde tilsyneladende været en del af en gård ved navn "Sølyst" der lå, eller måske havde eksisteret længe, der i landskabet lige uden for Aarhus... tæt på en markvej eller en såkaldt trampesti med lejlighedsvis livlig trafik! Ja, stien var sandsynligvis opstået helt tilbage i 1500tallet, dengang byen, efter et par hundrede års virke, flyttede sin galge fra en placering ved Borgporten mellem Store- og Lilletorv ud af byen og op på en nyudnævnt galgebakke nord-vest for byen ca. der hvor Ny Munkegade og Høegh Guldbergsgade slutter... nu gemt og glemt som et usynlig punkt inde i universitetsparken, hvor der forud- og samtidig med universitetet også har været eksercerplads og kasserne for fodfolket.

Egentlig var den officielle rute op til Galgebakken en anden markvej eller sti, "trampet" ud fra et hul i bymuren bag Vor Frue Kloster! Det er den sti der i dag udgør Ny Munkegade og de første der betrådte denne har da nok også været munkene og andre gejstlige samt verdslige repræsentanter der kunne have noget med "lov og orden" at gøre, ja og efter dem kom så folket... og tilsammen kunne de rigtig trampe den sti! Men "folket" er jo en ret så fleksibel størrelse, der som vand hurtigt finder den nemmeste vej! Ja, og det gjorde folket da også i den nordlige ende af byen, hvor man fra den yderste ende af Studsgade ved Nørreport hurtigt fandt ud af at smutte bag om, op ad en alternativ rute syd om bækken og de små søer der den dag i dag udgør Vennelystparken!

Længe længe... helt op til en tre hundrede år foregik trafikken til Galgebakken dér ude på landet, eller det der stadig var byens overdrev, iblandet nok en håndfuld mere eller mindre uofficielle beboelser eller tofter med urtehaver og dyrehold.

Men så i 1800tallet begyndte byen at kravle op ad bakken fra alle sider!

Galgestien 1675

Galgestien 1842

1953 1954 1980 2020 2025

1725 1842 1870 1876 1901

i stand til en ny tilværelse som lystgård eller som første trin i et længere udviklingsprojekt, og i en udformning hvor Guldbergsgade 69C har kunnet indgå i en samtidig eller fremtidig udstykning! Dette vides ikke, men sikkert er det, at det var nu den egentlige byudvikling af det der skulle blive til Øgadekvarteret tog fart.

i god tid før Ny Munkegade

Gården Sølyst var antageligt bygget som et landsted i 1860

På dette bykort for Aarhus Købstad 1870 er der med grønt sat fokus på byens nordlige galgestier, eller hvad vi nu skal kalde dem! Der har så vidt vides også været en galge syd for byen! Den galge jeg har valgt at fortælle om har cirka stået ved det lilla mærke øverst. Til orientering er sat nogle vejledende nutidige gadenavne etc. ind, ligesom vandløb er markeret med blåt.

Ekstraordinært er der indsat det lokale teglværk "Teglgården" hentet fra et matrikelkort for 1861. Adgangen til teglværket går via det daværende Teglgårdsstræde og senere Sjællandsgade. samt via en navnløs stump vej der senere udgør begyndelsen til Sølystgade.

På hjørnet af det der ender som Sølystgade og Høegh Guldbergsgade er der foretaget en udstykning af nogle blandede grundstørrelser grupperet i et mindre naboskab omkring en smøge. På tværs af 3 matrikler fandtes en formentlig ældre ejendom som vist på et kort fra 1842, men i 1861 formentlig snart dømt til nedrivning for at give plads til en gruppe endnu ikke påbegyndte byggerier af særlig ambitiøse købstadsvillaer i historistisk/klassicistisk stil. Det hele ender dog i en noget mere blandet bebyggelse, som siden vil blive nærmere præsenteret.

GULDBERGSMØGEN

Ud over at give plads til en lille håndfuld by-villaer langs smøgens østlige side har der næppe været tænkt nærmere byarkitektonisk over det naboskab der er opstået om smøgen hvor byhuse i Sølystgade alene bidrager med et par låger til deres baghaver og hvor enhver ellers passer sit! Historien er uklar, men i dag kan det konstateres at byggeriet af kKøbstadsvillaer

1842

Lad os først lige repetere analysen omkring bebyggelsesudviklingen og se på optegnelser fra årene 1842, 1861+1879 og 1871.

Målebord 1842: Viser bebyggelser i kvarteret inklusive Sølystgård meget tæt nordvest for det endnu ikke eksisterende Villa Sølyst afmærket med rødt! De 3 afrundede felter viser ler- og grusudgravninger som indikerer teglproduktion, der endnu ikke er industrialiseret på stedet. Sølystgade på den tid var nok en simpel grusvej, og den slår en bue og forbindes med Sjællandsgade og danner formentlig det der først blev kaldt Teglgårdsstræde.

Matrikelkort 1861 viser gældende matrikler og storparceller for den fremtidige byudvikling. Midt i det hele ses nu et industrielt teglværk. Her vises ikke noget af fortidens Sølystgade, og det er nok nu Teglgårdsstræde er blevet til Teglgårdsgade før det så senere blev til Sjællandsgade! Der angives ikke noget om den påtænkte hustyper.

Matrikelkortet 1871 viser den rivende byudvikling der finder sted i 10året efter 1861hvor man ser den omfattende udstykning af byggegrunde til såvel gårde, huse og boder. Angivelsen af teglværket som vist i 1861 er nu vist svagt og med slettestreger... altså er det nok forberedt på nedrivning til fordel for byudviklingen. En storparcel med Sølystgård som det er tegnet i et lignende matrikelkort i 1879 er indsat, og det fremgår her, at der i projektfasen primært satses på huse af typen købstadsvillaer, men altså også byhuse med etagelejligheder. Her vises såvel Sølystgård og Villa Sølyst og et par nabohuse.

1861

1871+1879

GULDBERGSMØGEN

lav samling af byportene

V.Sølyst F.Andr. Opmål G.Loci BygHist ByHist.

JACOB